Beskrivelse
Det bliver ualmindeligt svært at finde mere idylliske og landlige omgivelser, end dem du får her. Din baghave støder nemlig op til åbne marker og på den anden side af disse løber Terkelsbøl Å og derefter følger et stort eng- og skovstykke. Det betyder også, at her er et meget rigt dyreliv, ikke mindst med rådyr, som du ofte kan se fra dit nye hjem.Til trods for den skønne beliggenhed kommer du ikke til at have langt til alt det væsentlige.Således er her bare et par minutter ind til Tinglev, hvor gode indkøbsmuligheder, skole og børnepasning, masser af fritids- og idrætsmuligheder m.m. venter på dig. Du kan endda vælge mellem både dansk og tysk skole og børnehave, og så har Tinglev også togstation med mange daglige afgange til hele landet samt Nordtyskland. Endelig byder Tinglev på flere gode arbejdspladser og det er i det hele taget et rigtigt velfungerende lokalsamfund, som du her kan bosætte dig i.Villaen er i tre plan, med et stueplan, som byder på entre, gang og trappe til førstesalen. Desuden er her et fint køkken og så to stuer en suite, adskilt af franske døre. Desuden er her – i åben forbindelse med den ene stue – et kontor, som har et helt unikt og meget flot stavtræsloft i sildebensstil. Endelig byder stueplanet på baggang samt badeværelse.På førstesalen kommer du op til en repos og tre værelser, hvoraf de to har integrerede skabe. I kælderen får du vaskerum og i øvrigt god opbevaringsplads.Masser af opbevaringsplads er der også i et tilhørende skur, som dog trænger til en kærlig hånd.Den relativt store grund giver dig både masser af lys og luft omkring, samtidig med at her er gode parkeringsmuligheder. Haven er let at passe og her er god plads til både afslapning, boldspil og leg.Næsten lige uden for din dør kan du stige på bussen til blandt andet Tinglev og Øster Højst, og du får desuden kort afstand til E45, grænsen, Tønder og Aabenraa….