Beskrivelse
Toetagers villalejlighed med herskabelig charme
Her venter en toetagers 7-værelses villalejlighed i Hellerup, hvor klassisk arkitektur og herskabelig atmosfære går hånd i hånd. Her får I 180 m² fordelt på to plan og hele fem soveværelser, køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, udsigt til trækronerne samt to badeværelser, walk-in og en privat kælder med ekstra kvadratmeter. Udenfor venter en privat opdelt have, terrasse og altaner med direkte adgang fra lejligheden, der giver rigtig gode uderum i hverdagen. Det er en fornøjelse, at danbolig kan byde velkommen til denne toetagers villalejlighed, hvor en herskabelig stemning og klassiske detaljer folder sig ud over sjældent udbudte kvadratmeter i Hellerup.På Hans Jensens Vej 12 får I villafornemmelse ved første øjekast med private zoner fra have og altaner til etager, der giver en unik boligoplevelse fordelt på 180 m². Her er rammerne klassicistiske med mansardtag, palævinduer, stuk, rosetter og en særlig rumlighed, der giver et fantastisk lysindfald gennem hele boligen. Med hjemmet fordelt på første- og andensalen får I en eminent udsigt over områdets trækroner, som kan nydes fra et af de fem værelser, samt de moderne og klassiske leverum, hvor hjemmets kerne er det store køkken-alrum, der elegant glider i ét med stuen. Herfra er der udgang til de to solrige altaner, der bliver et ekstra rum på lune dage fulde af stemning. Lejligheden fuldendes af masser af praktik med to badeværelser, walk-in-closet samt egen, privat kælderetage med vaskekælder, et disponibelt rum samt toilet og bad.Ude venter et ugeneret uderum i haven, hvor I kan nyde solen fra sydvest på terrassen, mens de praktiske arealer sætter prikken over i’et med cykel- og redskabsskur samt gode parkeringsmuligheder. Alt dette i et stemningsfuldt kvarter tæt på byens bedste tilbud.


