Beskrivelse
Udsigt, luft og ro – højt placeret sommerhus i Klint
På Klintetoppen 35 venter et særdeles velindrettet og stemningsfuldt sommerhus, hvor beliggenheden spiller hovedrollen. Her får du en markant højtliggende placering med kig over landskabet og havet i horisonten – en udsigt, der følger dig både inde og ude og skaber en helt særlig ro.Boligen er opført i 2009 og rummer 147 m² bolig i ét plan. Indretningen er gennemtænkt og fleksibel med hele fire værelser og to badeværelser, hvilket gør huset ideelt til både den store familie og til flere generationer under samme tag. Husets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum og stue, hvor loftshøjden, de store vinduespartier og ovenlysvinduerne giver et fantastisk lysindfald dagen igennem. Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt med god bord- og skabsplads samt køkkenø, der indbyder til både madlavning og samvær.Fra stuen er der direkte udgang til den overdækkede terrasse, som forlænger udesæsonen og giver mulighed for at nyde udsigten i læ for vind og vejr. Rundt om huset breder terrasserne sig, så solen kan følges fra morgen til aften. Grunden på ca. 2.001 m² er kuperet og anlagt i harmoni med naturen, hvilket understreger husets unikke placering.Planløsningen rummer desuden et praktisk bryggers med egen indgang, forældreafdeling med walk-in-closet og badeværelse samt en separat værelsesafdeling med yderligere værelser og badeværelse. Opvarmningen sker via centralvarme kombineret med brændeovn, som bidrager til både komfort og stemning.Beliggenheden i Klint byder på fred, natur og nærhed til vandet. Her er kort afstand til Klint Strand, Klinteskoven og det kuperede landskab omkring Klintebjerg, mens Nykøbing Sjælland nås på få minutter med butikker, caféer og havnemiljø. Et sommerhus, der kombinerer udsigt, kvalitet og plads – og som skal opleves.


