Beskrivelse
Perfekt familievilla i populært område
På Brådhusvej 33 i Stensballe finder du denne rummelige og familievenlige villa i 1½ plan med en attraktiv beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter. Boligen rummer 166 m² og er indrettet med fokus på funktionalitet og gode opholdsrum.Stueplan danner rammen om familiens hverdag med et åbent køkken/alrum og stue i ét. Her er der god plads til både madlavning, samvær og afslapning, og det åbne miljø skaber en naturlig sammenhæng i hjemmet. Køkkenet er fra 2005 og fremstår funktionelt med gode arbejdsforhold.Derudover byder stueplan på bryggers med praktiske faciliteter, entré, et soveværelse samt et ældre, men renoveret badeværelse. Planløsningen gør det muligt at have soveafdeling i stueplan, hvilket er en stor fordel for mange.På førstesalen åbner boligen sig med et centralt multirum eller opholdsstue, som kan anvendes til alt fra tv-stue til legeområde eller hjemmekontor. Herfra er der adgang til tre gode værelser samt et gæstetoilet, hvilket giver en ideel opdeling mellem børne- og voksenafdeling.Vinduerne i boligen er udskiftet i 2002, og ejendommen fremstår generelt velholdt med mulighed for at sætte sit eget præg.Til ejendommen hører en carport samt et udhus på samlet 35 m², hvilket giver gode muligheder for både parkering og opbevaring.Beliggenheden i Stensballe er særdeles attraktiv for familien. Her bor du tæt på skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter, samtidig med at naturen og fjorden er lige i nærheden.En funktionel og rummelig bolig med en god planløsning og en beliggenhed, der gør hverdagen nem.


