Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed ved Amager Strand LejlighedenI det skyhøje Øresundstårn finder I jeres næste base, der passer til alt fra det pladskrævende par eller den bybegejstrede børnefamilie til vennegruppen, der søger både privatliv i hverdagen og fællesrum til komsammener. Det moderne, maritime byliv folder sig ud med alt til hverdagen og Amager Strandpark lige her for jeres fødder!
Hvide flader, rene linjer og masser af lys. Så kan det ikke siges enklere, hvordan I kommer til at bo, når I flytter ind i den 97 m2 store lejlighed med tre regulære værelser og et lækkert køkken-alrum som leverum. Herude er der god plads til at indrette med sofahjørnet og spisebordet, mens opbevaringsplads findes i form af et skabsrum tilstødende entréen. Til sidst kommer et stort badeværelse med en separat bruseniche og egen vaskesøjle.
Ejendommen
Fra stuen kan I træde ud til sol og sommer på den vestvendte altan, der orienterer sig med udsigt over Københavns tårne. Selv bosætter I jer også i en markant bygning, der træder flot frem i bybilledet: det flotte Øresundstårnet, der bl.a. byder på parkeringskælder og elevator i opgangene til beboernes gavn. Med jeres lejlighed på femte sal i bygningen får I tilmed et særdeles skønt lysindfald i indflyttergave.
Området
Når I hopper på elevatoren og bevæger jer ned i gadeplan, mødes I med det samme af caféer, spisesteder, butikker og alt andet, der gør hverdagen sjov og nem; jeres adresse ligger nemlig helt centralt i det moderne kvarter langs Amager Strand, der blomstrer frem i disse år. Badeture i Øresund er der kun få minutter til, og lige rundt om hjørnet ligger Øresund St., så I kan også nemt bevæge jer rundt i resten af København. Alt til hverdagen ligger dog lige i området, så hele bylivet kan sagtens leves i jeres skønne nærområde!
Er det jer, der skal overtage nøglerne og udleve drømmen om det moderne byliv? Så glæder vi os til at møde jer på en fremvisning – book allerede i dag!


