Beskrivelse
Lejligheden
Velkommen indenfor i en helt særlig herskabslejlighed, hvor atmosfære og æstetik går op i en højere enhed. På hjørnet af en klassisk rødstensejendom udfolder boligen sig med et enestående lysindfald og en planløsning, der smukt forener funktionalitet og elegance. Her er plads til både hverdag og selskab – ikke mindst i det indbydende køkken-alrum og de imponerende stuer en suite, hvor rummene flyder naturligt sammen.Blikket fanges straks af de gennemførte detaljer: smuk, ornamenteret stukkatur, elegante sildebensgulve der tilsammen skaber en herskabelig stemning ud over det sædvanlige. De originale elementer er nænsomt bevaret og suppleres af stilrene opdateringer, som giver boligen et eksklusivt og tidløst udtryk.Entréen byder jer velkommen med klassisk charme og leder jer videre ind i hjemmets hjerte, hvor køkkenet åbner sig mod de to stuer. De karakteristiske karnapper i både stue og værelse tilfører et fantastisk lys og giver samtidig boligen en særlig arkitektonisk karakter. Lejligheden rummer tre rummelige værelser, der alle tilbyder gode indretningsmuligheder, mens badeværelset imponerer med sin størrelse og komfort – her er både separat bruseniche og vaskefaciliteter.EjendommenEjendommen fremstår yderst velholdt og emmer af klassisk københavnercharme. De smukke karnapper og sprossede vinduer understreger den arkitektoniske kvalitet, mens hjørnebeliggenheden sikrer et generøst lysindfald dagen igennem. Bag ejendommen finder I et ugeneret og fredeligt gårdmiljø – en lille, privat oase midt i byen.OmrådetMed adresse på Amagerbro bosætter I jer centralt og attraktivt med alt inden for rækkevidde. Indkøb klares nemt lige udenfor døren, og få minutters gang fører jer til det pulserende byliv på Amagerbrogade, hvor butikker, caféer og specialforretninger ligger side om side. Samtidig er naturen aldrig langt væk – både Amager Fælleds vidtstrakte grønne områder og Amager Strandparks åbne horisonter indbyder til afslapning og aktivitet året rundt. Metroen fra Lergravsparken bringer jer hurtigt til Indre By på blot få minutter, hvilket gør hverdagen både nem og fleksibel. Her får I det bedste af byen – og lidt til.


