Beskrivelse
Indflytningsklar 3V’er med en helt central beliggenhed i GlostrupVelkommen til denne velindrettede og indflytningsklare 3-værelses lejlighed beliggende på 2. sal. Her får du en bolig, hvor moderne opdateringer går hånd i hånd med charmerende, originale detaljer – alt sammen i en attraktiv og central del af Glostrup.Lejligheden byder på en god og funktionel planløsning, som udnytter kvadratmeterne optimalt. Du bydes velkommen i en entré med adgang til boligens øvrige rum. Den rummelige stue er boligens naturlige samlingspunkt med et skønt lysindfald og god plads til både sofaarrangement og spisebord. Herfra er der udgang til en hyggelig altan, hvor du kan indrette dig med cafésæt og planter og nyde udelivet i private rammer.Boligen rummer desuden to gode værelser med mange anvendelsesmuligheder – oplagt som soveværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Begge værelser har en god størrelse og er lette at indrette.Lejligheden har bevaret flere af de oprindelige detaljer, som giver boligen karakter og sjæl. De mørke trædøre og de klassiske fronter på de indbyggede skabe skaber en varm og autentisk stemning, der harmonerer flot med de nyere opdateringer i køkken og bad. Beliggenheden er særdeles attraktiv med under 1 km til både Glostrup Station og Glostrup Shoppingcenter, hvilket giver nem adgang til S-tog, busforbindelser, indkøb, specialbutikker, caféer og dagligdagens øvrige fornødenheder. Derudover er der kort afstand til grønne områder, skoler og institutioner.


