Beskrivelse
Etplansvilla med muligheder og skøn have i Seest
På en stille villavej i Seest finder I en beliggenhed, der gør hverdagen ligetil. Lykkegårdskolen ligger lige rundt om hjørnet, og både daginstitutioner og indkøb når I på få minutter. Det er et område, hvor børnene selv kan cykle afsted, og hvor I hurtigt får en hverdag til at fungere uden den store transporttid.Indenfor ligger de fire værelser samlet fra gangen, så der er en god opdeling i hjemmet. Her kan I indrette børneværelser, soveværelse og måske et kontor alt efter behov. Badeværelset ligger centralt placeret, så det er let at komme til fra alle rum. Det hele fremstår med nogle år på bagen, men giver et fint udgangspunkt for at tænke i nye løsninger. Køkkenet er lyst og rummeligt, men ligger i dag lidt for sig selv ude mod gangen. Det giver en anderledes rytme i huset, som nogle vil vælge at ændre. Her er det oplagt at åbne op og skabe en bedre sammenhæng til opholdsrummene, så madlavning og samvær kan flyde mere naturligt sammen. Vinkelstuen er et rart sted at opholde sig med god plads til både spisebord og sofa. Her er der mulighed for at samle familie og venner, og de store vinduespartier giver et fint lysindfald. Rummet kan indrettes på flere måder, så det passer til jeres hverdag. Fra bryggerset er der udgang til terrassen. Det er her, gummistøvlerne ryger af efter en tur i haven, og hvor tingene må rode lidt uden at fylde i resten af huset.Der er også terrasseudgang fra stuen til en ‘gårdhave’, som naturligt bliver et samlingspunkt, når vejret er til det. Her kan I sidde med morgenkaffen eller tænde grillen om aftenen. Den suppleres af en fliseterrasse og træterrasse, så der er flere gode opholdssteder at vælge imellem.Haven er grøn og ligetil med god plads til både leg og små projekter. Her er plads til trampolin, legetårn eller måske et drivhus, hvis I har lyst til at dyrke jeres egne grøntsager. Her flytter I ind i et hus med solide rammer og en god beliggenhed, hvor I selv kan være med til at forme det næste kapitel. Velkommen til Ingridsvej 46!


