Hvilehjemsvej 42, 7673 Harboøre

Vrist, hvilehjemsvej 42 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Nybygget sommerhus fra 2020 – Høj udlejningsindtægt

Det er kun passende, at dette sommerhus ligger på Hvilehjemsvej i Vrist. For hvis der er noget, som kan få hvilepulsen ned og humøret op, så er det et flot, nybygget fritidshus fra 2020. Huset tilbyder et spændende og moderne twist på de klassiske, hjemlige sommerboliger, så til udlejning og egne feriedage ved Vesterhavet kan I ikke ønske jer meget bedre.
Huset kan nemt bruges hele året grundet ekstra isolering ved opførelse samt 3 lagsglas.

Nøgleord som rummelig og velindrettet er naturlige prædikater for huset, der fremstår nydeligt afdæmpet i sin fremtoning. Tag, facader samt døre og vinduer er alle holdt i mørke nuancer, der giver et flot og tidssvarende islæt, som nedtoner selve huset og sætter omgivelserne i centrum.

Omkring jer får I en fin naturgrund, så de 1.200 m² kræver heldigvis ingen pasning. Husets langside vender mod syd, og her har man benyttet lejligheden til at etablere gode terrassemiljøer med heldagssol. På terræn har I en skøn træterrasse, hvor de umalede brædder har et nærmest gyldent skær. Suppleringsvis finder I også overdækkede og delvist lukkede terrasse, der evner at tage brodden af ydermånedernes vindstød og nedbør.

Trods det flotte ydre er det de indvendige rammer, som gør den helt store forskel. Hele 120 m² råder huset over, og overalt har man valgt gode løsninger, der forener det funktionelle med det stilfulde. Gennemgående loft til kip vidner om en fornuftig prioritering af rumfornemmelsen, og samtidig giver troldtektlofterne en blid, afdæmpet akustik. Samme effekt har de mange indbyggede spots i øvrigt på belysningen, der opleves som blød og jævnt ensartet på tværs af afdelingerne.
Overalt i huset er der gulvvarme (varmepumpe) samt kobber-tegrender og inddækning.

Indretningen byder på fire værelser, og ligesom resten af husets rum er der adgang hertil via det store, sammenhængende opholdsområde. Her får I et moderne og smagfuldt køkken i matterede toner, og med køkkenø er der ganske fine arbejdsforhold til familiens kok. En rummelig stue ligger i åben forbindelse, og med sin lille vinkel lader dette afsnit sig nemt indrette med langbord og sofaarrangement. Ikke mindst byder huset på to badeværelser, hvoraf det ene er udført med spabadekar, mens bryggersfaciliteterne er placeret i et integreret udhus med adgang fra terrassen.

Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til udendørsaktiviteter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve Smilets By med masser af indkøbsmuligheder og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.

Sidste nye skud er kulturstedet “18b”, som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.

Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kystdirektoratet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.

Vejlby og Vrist er to sommerhusområde, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode indkøbsmuligheder i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvilehjemsvej 42, 7673 Harboøre2.995.000 kr.24.958 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.851 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 120 ㎡Grund: 1200 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2020

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x