Beskrivelse
Øverst beliggende. Pæn stand. Køkken-alrum. God ejerforening. Eftertragtet placering.
Velkommen til Borups Allé 233B, 3. tv. – en attraktiv og øverst beliggende lejlighed i en særdeles eftertragtet beliggenhed. Lejligheden fremstår i flot og gennemført stand med et indbydende køkken-alrum samt smukt sildebensparket, der understreger boligens stil og kvalitet. En oplagt bolig for både par og enkeltpersoner, der ønsker komfort og moderne løsninger i hverdagen.LEJLIGHED: Boligen er gennemgribende renoveret med fermacell fibergips, som sikrer høj lydisolering og samtidig er skruefast, hvilket giver en solid og praktisk løsning i dagligdagen. Badeværelset er eksklusivt udført med ægte marmorfliser fra Cesar Ceramica. Rummet er indrettet med væghængt toilet, rainshower samt god opbevaringsplads i skuffer under vasken. Det samlede udtryk er stilrent og elegant med fokus på både kvalitet og funktionalitet. Køkken-alrummet er lyst og rummeligt og fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Det moderne køkken er udført med sorte fronter og hvide bordplader og byder på rigelig opbevaringsplads i form af indbyggede skabe samt skuffer i den elegante køkkenø. Her er indbygget køle-/fryseskab og opvaskemaskine, som bidrager til en nem og bekvem hverdag. Stuen har en god størrelse og giver plads til både et komfortabelt sofaarrangement og en spiseafdeling. Rummet fremstår indbydende og funktionelt og er ligeledes udstyret med vaskemaskine. En moderne glasvæg opdeler rummet og skaber et ekstra anvendeligt rum, der med fordel kan benyttes som kontor eller efter behov. Soveværelset er rummeligt og indretningsvenligt med plads til både stor seng og kommode. Her er installeret et Velux fjernstyret loftsvindue med fjernbetjening, og der er mulighed for tilkøb af appstyring samt luftkvalitetsmåler. Gulvene er hvidlakeret eg lagt i sildebensmønster, og under parketten er der etableret en ekstra lydisolerende membran, som bidrager til en behagelig akustik og øget komfort. Belysningen i boligen er gennemtænkt med appstyrede spots, walk-in-belysning, lamper og badeværelseslys via Philips Hue. Broen og kontakter medfølger, og der er mulighed for at tilkøbe og placere yderligere kontakter efter behov. En lejlighed, hvor materialevalg, komfort og moderne løsninger går op i en højere enhed.EJENDOM: Solid og veldrevet ejerforening bestående af 145 beboelseslejligheder. Ejendommen er opført i 1921 med murstensfacade og tegltag. Der er pæne termovinduer. Ejerforeningen følger en vedligeholdelsesplan. Man har løbende udskiftning af faldstammer og stigestrenge, som finansieres via ejerforeningens budget. Hovedtrapperne er renoveret i 2010, og i 2017 skiftede man hoveddøre på bagtrapperne, moderniserede vaskeriet og lavede nyt LED lys på fællesarealer. Man deler en dejlig gård, og nærmeste nabo er genforeningspladsen, som er et kæmpe grønt område med fodbold, tennis, padel tennis osv. Derudover er det i foreningen tilladt at have hund, samt er Genforeningspladsen et perfekt sted at gå en frisk tur.OMRÅDE: God beliggenhed med Genforeningspladsen som nabo, der fungerer som et stort, rekreativt miljø med sportsplads, fodbold, løbebaner, tennis og padel tennis. Ydermere er man i gåafstand fra Grøndalscenteret, hvor alle sportsgrene kan udøves. Man ligger ligeledes på grænsen til Frederiksberg og Nørrebro. Man har under 5 km. til Rådhuspladsen på cykel.


