Beskrivelse
Charmerende lejlighed med en by og natur tæt på
LEJLIGHEDEN:Når du træder ind i lejligheden, bliver du mødt af en fordelingsentré med plads til opbevaring af overtøj og sko. Herfra er der adgang til alle boligens rum, hvilket giver en funktionel og veludnyttet planløsning.Badeværelset er praktisk indrettet med separat bruseområde og gode opbevaringsmuligheder i form af indbyggede hylder.Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med god skabs- og bordplads samt opvaskemaskine. Her er fine muligheder for opbevaring, og indretningen gør det nemt i hverdagen.Soveværelset er rummeligt og vender mod den rolige fællesgård. Her er plads til skabe langs væggen samt skrivebord, som giver plads til hjemmearbejde eller studie. Rummet har desuden god plads til en dobbeltseng.Stuen og spisestuen er lejlighedens naturlige samlingspunkt med et fantastisk lysindfald fra den flotte karnap. Her finder du flere klassiske detaljer såsom stuk og plankegulve, der understreger lejlighedens charme. Rummet giver god plads til både sofaarrangement og spisebord.Fra soveværelset er der direkte udgang til altanen, som vender mod den hyggelige fællesgård. Her kan solen nydes i rolige omgivelser – perfekt til morgenkaffen eller afslapning i løbet af dagen.Så leder du efter en charmerende og indflytningsklar lejlighed med klassiske detaljer, god planløsning og en attraktiv beliggenhed tæt på både byliv og grønne omgivelser – så er Borups Allé 249E, 2. tv. bestemt et besøg værd.EJENDOM:Solid og veldrevet ejerforening under navnet Tønderhus, bestående af 145 beboelseslejligheder. Ejendommen er opført i 1921 med murstens facade og tegltag. Ejerforeningen følger en vedligeholdelsesplan. Man har løbende udskiftning af faldstammer og stigestrenge, som finansieres via ejerforeningens budget. Hovedtrapperne er renoveret i 2010, og i 2017 skiftede man hoveddøre på bagtrapperne, moderniserede vaskeriet og lavede nyt LED lys på fællesarealer. Til lejligheden er der adgang til: Tørrerum, værksted, vaskeri, kælderrum og cykelkælder.OMRÅDE:Borups Allé 249E, 2. tv. har Genforeningspladsen som nærmeste nabo, et stort rekreativt område med fodboldbaner, løbestier, tennis- og padel baner samt skovområde og legeplads. Fra lejligheden er der desuden gåafstand til Grøndalscentret, hvor man kan dyrke alverdens sportsgrene. Lejligheden ligger tæt på både Frederiksberg og Nordvests pulserende byliv med mange indkøbsmuligheder, spisesteder og shopping. Derudover er der kun 5 km på cykel til Rådhuspladsen, hvor du kan nyde alle hovedstadens muligheder. Lejligheden ligger desuden kun 900 meter fra Fuglebakken S-togsstation, og du finder flere busforbindelser på Borups Allé


