Beskrivelse
Velholdt villa med 222 etagemeter, stor anvendelig kælder og attraktiv beliggenhed i Sorgenfri.
Nu udbydes denne skønne og velholdte villa på Skovbrynet 30 – beliggende i det eftertragtede Sorgenfri i Kongens Lyngby. Her får du en rummelig bolig med hele 222 etagemeter, hvor planløsning, stand og beliggenhed går op i en højere enhed.Boligen har en super god og funktionel indretning. Entréen er rummelig og byder velkommen til huset, hvorfra der er adgang til et værelse, der oplagt kan anvendes som gæsteværelse, kontor eller børneværelse. Stuen og køkkenet er forbundet via franske døre, hvilket skaber en fin sammenhæng mellem rummene, samtidig med at de kan adskilles efter behov.Køkkenet er indrettet i forlængelse til spisekøkkenet og byder på rigtig god plads og har direkte adgang til en fordelingsgang, hvor du finder to store soveværelser samt boligens første badeværelse. Fra både køkken og stue er der udgang til en stor terrasse, som skaber en naturlig overgang til haven og giver gode muligheder for udeliv og samvær.Kælderen udgør yderligere 111 m² og fremstår særdeles anvendelig med god loftshøjde, eget stort badeværelse samt egen udgang. Her får du en ekstra etage med mange anvendelsesmuligheder – oplagt til hobby, teenageafdeling, gæsteområde eller hjemmekontor.Grunden er på 743 m² og byder på en dejlig have med plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder. Derudover råder ejendommen over to indkørsler med plads til flere biler i hver, hvilket giver usædvanligt gode parkeringsforhold med plads til op mod 5-6 biler på egen grund.Huset fremstår i rigtig god stand og er løbende vedligeholdt, hvilket gør det lige til at flytte ind i.Beliggenheden er helt i top med kort afstand til S-tog, bus, indkøb, skoler og daginstitutioner samt nogle af områdets smukkeste naturområder som Furesøen, Lyngby Sø, Frederiksdal og Dyrehaven. Boligen er desuden tilmeldt kommende fjernvarme, hvilket er en attraktiv fremtidssikring.Alt i alt en rummelig og velholdt villa med masser af plads og muligheder – perfekt til familien, der ønsker en attraktiv beliggenhed og en fleksibel bolig.


