Beskrivelse
Delevenlig. 2 altaner. Separat brus. Central beliggenhed.
OBS!: Der er hjemfaldspligt på lejligheden. Hjemfaldspligten er udskudt til år 2058Velkommen til Bogtrykkervej 14, 2. tv. En flot og lys 2-værelses lejlighed beliggende i Nordvests Håndværkerkvarter, der grænser op til Nørrebro. Lejligheden byder på to gode værelser, to altaner, rummeligt badeværelse med separat brusekabine og køkken. Lejlighedens plantegning gør den perfekt til at dele med en roomie, og er også oplagt til par eller enkeltpersoner.LEJLIGHED: Når du træder ind i lejligheden, bliver du mødt af en rummelig fordelingsentré med et indbygget skab, som giver gode opbevaringsmuligheder til overtøj og sko. Køkkenet har en god størrelse med hvide fronter og en bordplade i træ. Her er der gode opbevaringsmuligheder i form af både over- og underskabe. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens første altan, som giver gode udluftningsmuligheder. Værelset har en god størrelse med plads til både seng, klædeskab og skrivebord. Lejlighedens badeværelse er beklædt med pæne, hvide fliser og har en separat bruseniche. Det sidste rum, som er lejlighedens stue, er dejligt rummeligt med god plads til både et hyggeligt sofahjørne og et spisebordsområde. Fra stuen er der adgang til lejlighedens anden altan, hvor der er fin plads til et lille cafésæt, så morgenkaffen kan nydes under åben himmel. Søger du en lejlighed med gode rum og en god beliggenhed, er denne bestemt et besøg værd!EJENDOM:E/F Bogtrykkervej 6-16 er en meget veldrevet ejerforening med styr på vedligeholdelsesplanen. Der er lavet tag, vinduer og altaner i 2000. Desuden er der udført ekstern skybrudsikring, strømpeforing af faldstammer, samt nyere stigstrenge og renoveret vaskekælder. Med lejligheden følger der brugsret til kælder- og loftsrum. Der er vicevært tilknyttet ejendommen samt cykelkælder. Husdyr er tilladt med bestyrelsens godkendelse. Udlejning er tilladt.OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i et meget attraktivt og roligt kvarter på grænsen til Nørrebro, med hyggelige grønne områder på begge sider. Her er du tæt på gode transportmuligheder såsom Bispebjerg og Nørrebro St. samt flere busforbindelser, og derudover er du kun en kort cykeltur fra Indre By. De daglige indkøb kan klares i nærliggende dagligvarebutikker blot 300 meter fra lejligheden, eller i Nørrebro bycenter med flere forskellige butikker. Rundt om hjørnet finder man flere populære barer og gode cafeer som eksempelvis Tribeca og Åbenbar, samt Rentemestervej i gåafstand, hvor der er saunagus, teatre og borgerfællesskabet Demokratigaragen.


