Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar villa i Store Merløse på lukket villavej.
Nu har du mulighed for at købe denne skønne og velholdte villa opført i 1977 og løbende renoveret så den står indflytningsklar. Boligarealet er på 158 m2 fordelt på 2 plan med en god planløsning. Grund 862 m2. Ejendommen er beliggende på lukket villavej i Store Merløse, hvorfra der er stisystem til skole m.m. Ejendommen har et Solcelleanlæg på 6 KW som er installeret i 2013.
Du bliver budt velkommen i entréen med trappe til 1. sal. Herfra kommer du ind til dejlig stort køkken/alrum med god plads til spisebord og masser af skabsplads. Fra køkken/alrum er der stor dobbeltdør med udgang til flisebelagt terrasse med adgang til stor Pergola på ca. 28 m2. Der er en dejlig stor og lys opholdsstue med god plads til spisestue, og herfra er der også udgang til flisebelagt terrasse med god plads til havemøblerne. Der er et lyst badeværelse med skabsarrangement og bruseniche. Der er et bryggers med skabsarrangement med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
På 1. sal kommer du op til stort repos, hvorfra der er adgang til stort soveværelse med indbyggede skabe, 2 værelser og et mindre værelse/kammer som bliver brugt til kontor.
Herudover er der en stor indbygget udestue med svimmingpool, og herfra er der udgang til den store fliseterrasse ved huset. Der er en meget flot og velanlagt have, hvor der er taget højde for, at det skal være nemt at holde i hverdagen.
Store Merløse er et lille, men aktivt bysamfund med ca. 1200 indbyggere. Byen har egen skole, børneinstitutioner idrætsfaciliteter samt en Dagli Brugs med indkøbsmuligheder.Der er station med gode togforbindelser til Tølløse og Slagelse. Byen ligger centralt på Sjælland, og der er mindre end 30 min. kørsel til Holbæk, Slagelse, Sorø, Ringsted og Roskilde. Til København kommer du i egen bil på mindre end 60 min….