Beskrivelse
Unik landbrugsejendom – “Ellebæksgård” med 32,3 ha og lagerhotel med god lejeindtægter.
Nu har du mulighed for at købe denne unikke landbrugsejendom (Ellebæksgaard) beliggende mellem Store Merløse og Hvalsø. Ejendommen er opført i 1920/1921 og har et jordtilliggende på 32,308 ha, hvoraf de ca. 24 ha er agerjord, som er bortforpagtet. De resterende ca. 8 ha jord er fordelt på eng og skov. Ejendommen har gennem de seneste ca. 80 år været slægtsgård for flere generationer. I de tidligere driftsbygninger er der indrettet Lagerhotel med mere end 30 lejemål med en samlet lejeindtægt på årsbasis på mere end kr. 250.000,00. Herudover er der en stor lagerbygning på 1.159 m2 som også er udlejet, hvor den årlige lejeindtægt er på kr. 165.000,00 inkl. moms.
Herskabeligt stuehus i 2 plan med højt til loftet og et boligareal på 350 m2. Du bliver budt velkommen i stor entré/hall med trappe til 1. sal. Herfra er der adgang til fordelingsgang. Der er et stort værelse/kontor. Stort lyst landkøkken med plads til stort langbord og masser af skabsplads. Der er 3 stuer en suite med bl.a. stor lys spisestue med stuk og højt til loftet. Fra spisestuen er der udgang til overdækket terrasse med udsigt til den store parklignende have. der er 2 værelser og gæstetoilet, og entré/bryggers med trappe til 1. sal. Fra trappen i entré/hall kommer du på 1. sal op til stort repos/trapperum med adgang til badeværelse med badekar. Der er endvidere 3 værelser. Der er et stort disponibelt rum, hvorfra der er adgang til repos/trapperum og herfra adgang til yderligere et værelse. I kælderen fra udendørs trappe, kommer du ind i stort vaskerum med god plads til vaskemaskine, der er badeværelse brusebad, fyrrum og 3 disponible rum, hvorfra der er trappe op til det store landkøkken.
En spændende ejendom med fantastisk beliggenhed i storslået natur, med muligheder for den jagtinteresserede og med mulighed for at kombinere bolig og erhverv. Ejendommen ligger centralt på Sjælland med mindre en 5 min. kørsel til Store Merløse, og kun 10 min. kørsel til Hvalsø. Der er mindre en 20 min. kørsel til Ringsted, og til Holbæk og Roskilde kommer du til på mindre end 30 min. Til københavn kommer du i egen bil på mindre end 50 min.
En sjælden udbudt og spændende ejendom med masser af anvendelsesmuligheder, som skal opleves….