Beskrivelse
Elegant og indbydende rækkehus i hjertet af det klassiske Strandvejskvarter
Langs denne smukke strækning af Strandvejen ligger de store, herskabelige ejendomme side om side. Opført omkring år 1900 på grunde udstykket af kommunen, udgør de tilsammen et af byens mest stemningsfulde villakvarterer. Her mødes klassisk arkitektur med noget af Aarhus’ mest dragende natur – skoven i baghaven og bugten lige for øjnene. Det er ikke bare en adresse, det er en følelse.
Boligen her er noget ganske særligt. De 125 m² fordeler sig på tre plan og fremstår i en stand, hvor hver eneste detalje er gennemarbejdet og velvalgt. Alt emmer af overskud og elegance – fra det store, åbne køkken-alrum med masser af lys og luft, til de stilrene badeværelser og den skønne altan øverst, hvor morgensolen danser i havoverfladen og trækronerne står som grønne vægge omkring dig.
Indretningen er gennemtænkt med fire værelser, to badeværelser og flere rum, der indbyder til både nærvær og ro. Køkken-alrummet er husets hjerte – et lyst og venligt rum, hvor hverdagen flyder let, og hvor der er plads til både madlavning og lange middage med vennerne. Ovenpå får du et ekstra værelse med eget bad og udgang til altanen – den perfekte private afdeling med højt til himlen og udsigt i særklasse.
Du bor med det hele lige omkring dig – en låge i baghaven åbner op til skovens stier, hvor du kan gå hele vejen til Mindeparken, Friheden eller Kongelunden. Og bare få skridt over vejen venter stranden ved Tangkrogen, hvis du trænger til en morgendukkert. Byen og Frederiksbjergs mange fristelser er kun en kort cykeltur væk – og alligevel føles det her som sit eget lille fredelige hjørne af Aarhus.
En bolig, der både løfter hverdagen og forkæler sanserne – med en placering, der er svær at overgå.


