Beskrivelse
Totalrenoveret penthouse lejlighed på Christiansbjerg
Totalrenoveret lejlighed med eksklusive detaljer og kommende sydvendt altan på attraktive ChristiansbjergPå det nedre Christiansbjerg finder du denne gennemrenoverede lejlighed på 96 veludnyttede kvadratmeter, hvor moderne komfort og en attraktiv beliggenhed går hånd i hånd. Lejligheden blev totalrenoveret i 2024 med fokus på kvalitet og æstetik, og resultatet er et lyst og indbydende hjem med eksklusive detaljer og en gennemført stil. Lejligheden er beliggende øverst på 3. sal, og har eget repos med plads til sko og overtøj.Boligen byder på to store og regulære værelser hvoraf en har hems, en rummelig stue samt et flot køkken-alrum, der naturligt bliver hjemmets samlingspunkt. Køkkenet fremstår stilrent med mørke elementer og flotte materialevalg, mens de store vinduespartier og det fine lysindfald skaber en behagelig atmosfære i hele lejligheden.Det store badeværelse er lyst og funktionelt indrettet, og overalt i boligen mærkes den omfattende renovering med nyt gulv, nyt køkken og helt ny elinstallation i hele lejligheden. Lejligheden er samtidig opdateret med flere moderne løsninger, herunder lysdæmpere på spotlysene samt app-styrede radiatorer via Danfoss Eco. Der er tænkt over både funktionalitet og æstetik – blandt andet er vaskemaskinen elegant integreret og diskret gemt væk i køkkenet.Som en ekstra attraktiv detalje bliver der etableret en sydvendt altan i løbet af sommeren med udgang fra køkkenet – et skønt supplement til boligen, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Ejendommen er en veldrevet ejerforening med gode og respektfulde ejere og lejere, som værner om ro, orden og pæne fællesarealer. Til ejendommen hører gode fællesfaciliteter såsom vaskeri, tørrerum, gårdhave og cykelkælder. Derudover er der mulighed for parkering samt el-ladestandere lige udenfor døren.Beliggenheden er blandt områdets absolutte styrker. Du bor i kort gåafstand til Aarhus Universitet, mens Aarhus Midtby kan nås på cirka ti minutter på cykel. Samtidig er både skov og strand blot omkring to kilometer væk. Trøjborg og Stjernepladsen ligger få minutter fra adressen og byder på caféer, specialbutikker, biograf og gode indkøbsmuligheder. Letbanen stopper desuden kun få minutters gang fra lejligheden, hvilket gør hverdagen ekstra nem. Området byder også på masser af grønne arealer og legepladser tæt på boligen.Her får du en indflytningsklar lejlighed med moderne komfort, attraktive fællesfaciliteter og en beliggenhed, der kombinerer byliv, natur og hverdagsbekvemmelighed på bedste vis.


