Beskrivelse
Eksklusiv 2V med mulighed for et 3V i Nimbusparken – fantastisk lys, kæmpe altan og lækkert interiør
Man skal kigge sig rigtig godt omkring for at finde en flottere toværelses lejlighed end dette fine eksemplar i Nimbusparken. Du får masser af plads, et fantastisk lysindfald, en kæmpe altan samt et lækkert snedkerkøkken, Dinesen-gulve og hvidevarer fra Gaggenau.Placeringen er Nimbusparken er også et stort aktiv. Det er her, de kendte Nimbus-motorcykler og Nilfisk-støvsugere blev produceret i sin tid, hvilket giver området charme og lidt historisk stjernestøv. Det er endvidere et lukket og meget roligt område med flere velanlagte fælleshaver. I nærområdet finder du blandt andet Lindevangsparken, Lindevang Metrostation samt gode indkøbsmuligheder og et godt udbud af spisesteder på Finsensvej og Peter Bangs Vej.Du kommer til at bo på tredje sal i en moderne ejendom fra 2004. Lejligheden har en åben planløsning, gulvvarme overalt og en stor altan mod øst. I 2020/2021 blev lejligheden opdateret med gennemgående Dinesen-gulve, et super stilfuldt snedkerkøkken og et speciallavet klædeskab i soveværelset.Entréen er i åben forbindelse med lejlighedens store leverum, hvilket giver en fornemmelse af lejlighedens volumen, fra du træder indenfor. Her opdager du også de eksklusive, ekstrabrede gulvplanker og det fantastiske lysindfald fra det enorme rudeparti, der når fra væg til væg mod øst.Køkkenet er en attraktion i sig selv. Indmaden er i træ med fingertappede skuffer, mens dets ydre er beklædt med rustfrit stål på fronterne, langs siderne og på bordpladerne, hvilket giver et strømlinet og eksklusivt look. Hvidevarerne er blandt andet fra Gaggenau, og der er også en Quooker med både koldt vand, varmt vand og soda.Det storeopholdsrum kan let deles op til et køkken-alrum/stue og et ekstra værelse. Sælger betaler for opsætning af skillevæggen i forbindelse med handlen.På den anden side af det brede vinduesparti mod øst venter altanen. Den er mere end to meter dyb og i hele lejlighedens bredde. Den er dertil overdækket og har sidemure, så den vitterligt føles som en udvendig udvidelse af opholdsrummet.Lejligheden indeholder også et stort og lækkert badeværelse med god skabsplads og vaskesøjle. Sidst, men ikke mindst, får du også et soveværelse med indbygget skab og en entré med vinkøleskab.Der er elevator i bygningen og mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads i p-kælderen. Derudover får du brugsret til et kælderrum og til en cykelkælder.Ring og bestil en fremvisning i dag!


