Beskrivelse
Flot moderniseret 1 plans villa med 2 badeværelserVelindrettet villa i attraktive Sindallund – tæt på Palmestranden og skøn natur. Her får I en familievenlig bolig med en god planløsning og en skøn, lukket have.Boligen byder på et moderniseret lyst og indbydende køkken/alrum med god plads til hverdagslivet og samvær omkring spisebordet. Via franske døre er der adgang til den hyggelige vinkelstue med mulighed for et ekstra værelse/kontor, fra stuen er der udgang til både udestuen og haven, så inde- og udeliv smelter flot sammen.Hjemmet rummer desuden et praktisk bryggers og en rummelig entré med god plads til hverdagens behov samt et flot moderniseret badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt en separat værelsesafdeling med to gode børneværelser, soveværelse med skabsvæg og badeværelse med bruseniche og gulvvarme – ideelt til børnefamilien. Udendørs venter en dejlig, lukket have med gode muligheder for både leg, afslapning og hyggelige sommeraftener. Til ejendommen hører også carport samt et godt værksted med plads til hobby og opbevaring.


