Beskrivelse
Lækker, lys villa få skridt fra skoven
Find jer godt til rette i denne pragtfulde etplansvilla, hvor en herlig beliggenhed i Højbjerg følger med. I kan se frem til at bo i et velholdt og velindrettet hus, der beriger jer med store, lyse rum, solrige udemiljøer og en fuldkommen formidabel nærhed til Kirkeskoven.Kombinationen af naturen i Marselisborg Dyrehave og nærheden til alle byens tilbud gør beliggenheden til noget helt særligt. Skoven er det altoverskyggende aktiv, og der er ganske kort vej fra tanken om en gåtur mellem høje bøgetræer og fuglefløjt eller en dag på stranden, til I står i skoven eller begraver tæerne i sandet. I kan faktisk gå ud til badebroen Den Uendelige Bro, men særligt på cykel tager det ingen tid. Samtidig tilgodeses børnefamilien af alskens fornødenheder i nærmiljøet, og der er under én kilometer til Kragelundsskolen.I finder jeres nye hjem på L.A. Rings Vej 7, hvor en bred, stenbelagt indkørsel med dobbelt carport tager imod jer. Ejendommen træder frem med en solid murstensfacade toppet af et tegltag, og inden døre fortsætter det nydelige udtryk med dejlige lysindfald og moderne faciliteter.Stuen udgør boligens primære opholdsmiljø, hvor I får rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner, der samler familie og venner om stemningsfulde stunder. Dagslyset strømmer ind via vældige vinduespartier, der ligeledes løfter sløret for haven udenfor, mens pejsen beriger stemningen i aftentimerne. Køkkenet befinder sig særskilt, og det fremstår pænt og tidløst med hvide fronter.Den resterende del af boligen er allokeret til tre regulære værelser og to badeværelser, hvoraf ét er med kar. Der er adgang til terrassen fra det ene værelse. Ude venter en stor, velanlagt og frodig have, hvor I kan færdes fuldkommen ugeneret i sollyset fra syd….