Beskrivelse
Skøn beliggenhed ved Amager StrandLejligheden
Lys, luft og rene linjer er nøgleord i beskrivelsen af jeres nye hjem, for I bliver de lykkelige ejere af en flot gavllejlighed i et arkitekttegnet byggeri fra 2014. Lejligheden ligger øverst oppe, og i den eftertragtede gavllejlighed får lyset lov at strømme uforstyrret ind gennem vinduer fra både øst, syd og vest. Det fantastiske lysindfald skaber en skøn rumfornemmelse i den 111 kvadratmeter store lejlighed, som derudover prydes af stilrent interiør og det samme pæne gulv, der løber som en rød tråd gennem hjemmet. Det er en optimal planløsning, der fordeler pladsen, så I får gode rum og nul spildplads. Her skal I se nærmere på en fin entré, et badeværelse med vaskesøjle, to værelser og til slut et stort, åbent leverum, der forener stue, køkken og alrum i ét.EjendommenI skal glæde jer til at få adresse i Øresundsterrasserne – et gennemtænkt byggeri tegnet af den danske tegnestue Arkitema Architects. Det kan være alt fra det unge par til børnefamilien eller seniorerne, der her finder hjem, for der er naturligvis elevator mod lejligheden på 3. og øverste sal, hvor I bor i private rammer uden overboer. Derudover er der mulighed for tilkøb af en p-plads i kælderen, og som prikken over i’et får I en stor, østvendt altan, der inviterer på sol og kig til Øresund.OmrådetBeliggenheden er helt sublim. I bor med skøn udsigt over et hyggeligt nabolag, og I kan se til Øresund, som møder jer få minutters gang fra adressen; her kan I nyde sommerdage og lange gåture ved Amager Strandpark. Samtidig er I omgivet af alt, hvad I kan ønske jer af indkøbsmuligheder, fitness, takeaway og lækre spisesteder ude på strandvejen, mens metroen stopper under 300 meter fra jeres gadedør – således er I godt forbundet med alt fra lufthavnen, når I skal ud i verden, til Indre By, når storbylivet kalder.


