Beskrivelse
Altan. Køkkenalrum. Veldrevet ejerforening. Attraktiv beliggenhed.
Velkommen til Teglbrændervej 4, 4. th. – en pæn 2-værelses lejlighed med veludnyttede kvadratmeter. Her får du et rummeligt køkkenalrum, et værelse samt et fint badeværelse. Lejligheden byder på flere charmerende detaljer som stuk og loftrosette. Lejligheden egner sig perfekt til både par og enlige.LEJLIGHEDEN: Når du træder ind ad døren, mødes du af en pæn fordelingsentré med god plads til opbevaring af overtøj og sko. Badeværelset fremstår i god stand og er flisebelagt med hvide fliser på både gulv og vægge. Det ene værelse benyttes i dag som kontor med plads til skrivebord og skabe. Værelset kan dog også sagtens anvendes som soveværelse med plads til seng og klædeskab. Køkkenalrummet er lyst og rummeligt med plads til både spisebord og et hyggeligt sofaarrangement. Køkkenet har hvide fronter og træbordplade. Her er der god opbevaringsplads i form af over- og underskabe. Fra køkkenalrummet er der udgang til altanen, hvor der er plads til altanmøbler.EJENDOM: Ejerforeningen består af Frimestervej 3-5 og Teglbrændervej 2-4. Det er en veldrevet ejerforening med styr på vedligeholdelsesplanen. I lejligheden er der blevet renoveret faldstammer og vandinstallation i 2022. Derudover han har fået lavet facade og vinduer i nyere tid. Til lejligheden har man brugsret til kælderrum, vaskeri, tørrerum, vicevært, grønt gårdmiljø og p-pladser i passagen. Husdyr samt udlejning er tilladt med bestyrelsens godkendelse.OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i et meget attraktivt og roligt kvarter på grænsen til Nørrebro, med hyggelige grønne områder på begge sider. Her er du tæt på gode transportmuligheder såsom Bispebjerg og Nørrebro St. samt flere busforbindelser, og derudover er du kun en kort cykeltur fra Indre By. De daglige indkøb kan klares i nærliggende dagligvarebutikker blot 200 meter fra lejligheden, eller i Nørrebro Bycenter med flere forskellige butikker. Rundt om hjørnet finder man flere populære barer og gode cafeer som eksempelvis Tribeca og Åbenbar, samt Rentemestervej i gåafstand, hvor der er saunagus, teatre og borgerfællesskabet Demokratigaragen.


