Beskrivelse
Moderne arkitekttegnet villa med sjæl og stor træterrasse i Odense C
Kochsgade 151 er en villa med personlighed, varme og arkitektonisk karakter. Huset er opført i 1963 og fremstår i dag som en bolig, hvor man tydeligt mærker, at der er værnet om den oprindelige stil og stemning gennem renoveringerne. Her er ikke tale om et standardhus, men om en bolig med gennemførte detaljer, spændende materialevalg og en indretning, der skaber en særlig oplevelse fra rum til rum.Boligens 136 m² fordeler sig i et velfungerende stueplan med fire gode værelser, hvilket giver fleksibilitet til både børnefamilien, dem der ønsker hjemmekontor eller jer, der blot ønsker ekstra plads omkring hverdagen. Det renoverede badeværelse fremstår flot og stilrent med moderne materialer.Husets naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, hvor de flotte trælofter og bjælker giver varme og karakter. Køkkenet er udført i en enkel og elegant stil, og de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald dagen igennem. Fra alrummet fortsætter boligen videre til den store stue, hvor de brede glaspartier mod haven skaber en flot forbindelse til uderummet. Her får man en fornemmelse af lys, luft og ro, samtidig med at huset føles hyggeligt og hjemligt.Fra opholdsrummene er der direkte adgang til den store træterrasse, som ligger perfekt orienteret mod haven. Terrassen fungerer som en naturlig forlængelse af huset i sommermånederne og giver masser af plads til både spiseområde, loungemøbler og hyggelige aftener udendørs. Haven er grøn, privat og overskuelig med god plads til både leg, afslapning og hverdagsliv.Kælderen på 50 m² giver ekstra anvendelige kvadratmeter med tv-stue/biograf, toilet og bryggers, hvilket skaber gode muligheder for både hobbyrum eller ekstra opholdsrum. Hertil kommer en garage på 29 m².Beliggenheden i Odense C kombinerer nærheden til byen og et etableret kvarter. Her bor I tæt på hverdagens nødvendigheder og samtidig i en bolig, der skiller sig positivt ud med sin arkitektur, stemning og gennemtænkte indretning.


