Beskrivelse
Velholdt villa med skøn udestue, stor garage og attraktiv beliggenhed i Lysbro/Funder
For enden af en rolig stikvej i attraktive Lysbro/Funder finder I denne indbydende villa, som gennem årene er blevet løbende moderniseret og i dag fremstår klar til at danne rammen om et nyt kapitel. Her får I 116 velindrettede boligkvadratmeter kombineret med en fantastisk udestue, stor garage, disponible rum og vaskerum – kort sagt masser af plads både inde og ude. Ejendommen er omgivet af grønne omgivelser og har en fredelig placering tæt på både naturen og hverdagens bekvemmeligheder. Villaens velholdte udtryk understreges af tidligere udskiftning af tag og vinduer, og indkørslen byder på både overdækket carport og en rummelig garage med god plads til hobby, opbevaring eller værksted.


