Beskrivelse
LejlighedenDenne lejlighed er perfekt for solisten eller det unge par, som ønsker et hjem med masser af lys, høj komfort og den dejligste altan. Den 60 kvm store lejlighed ligger i det prisvindende byggeri 8TALLET, og boligen fremstår helt klar til, at du kan rykke ind.Lejlighedens planløsning sørger for absolut intet spildplads. Lige indenfor hoveddøren har du et mindre entréområde med indbygget skab til overtøj og støvler, som glider direkte over i det åbne leverum, der forener stue og køkken i ét. Her er plads til spisebord og sofaarrangement, og lyset strømmer ind gennem de loftshøje vinduespartier. Det gode lysindfald fortsætter i det rummelige soveværelse, og boligen rundes af med et nydeligt flisebadeværelse med separat brus og egen vaskemaskine.EjendommenFra stuen kan du træde direkte ud på den skønne altan, der nemt bliver et nyt yndlingsspot. Her er plads til cafébord, solstol og masser af plantekrukker, og solen skinner ind fra både syd og øst – så du kan drikke morgenkaffe i morgensol, endda med kig til Kalvebod Fælled. 8TALLET ligger ud til det smukke naturområde, og det giver lys og luft omkring den ikoniske ejendom, der er tegnet af BIG med Bjarke Ingels i spidsen. 8TALLET er faktisk den største E/F i Danmark og indbyder med sine to store gårdområder til godt naboskab. OmrådetBeliggenheden her i den sydlige del af Ørestad giver dig natur og byliv lige uden for døren. Få minutters gang fra din hoveddør strækker Kalvebod Fælled sig med sine smukke, vilde naturområder, der fører dig helt ned til Amagers sydkyst og Kongelundsfortet. Derudover har du kun fem minutters gang til kaffebarer, takeaway, dagligvarer og Vestamager St., og på cykel er der syv minutter op til koncerter i Royal Arena og alverdens butikker i Field’s. Savner du stemningen i indre København, så tager det kun 13 min. fra Vestamager St. til Kgs. Nytorv – eller du kan hoppe på racercyklen og følge de gode cykelruter til Indre By.Kontakt os for en fremvisning!


