Beskrivelse
Naturen og bylivet i gåafstandI Lyngby gamle bydel; Bondebyen, finder du dette lækre rækkehus. Huset er fuldstændig indflytningsklart i et af områdets absolut mest eftertragtede kvarterer – helt roligt beliggende på en stille lukket vej. Boligen fremstår utrolig flot med nydeligt murværk, der blev renoveret i 2025, samt et nyt tag fra 2024 samt fjernvarme.Indretning: Stueplan byder på en lys og yderst harmonisk planløsning. Det lyse køkken ligger i åben forbindelse med alrummet, hvilket skaber et fantastisk samlingspunkt til både hverdagens måltider og hyggelige middage. Herfra er der videre adgang til den rummelige stue, hvor store vinduespartier sikrer et vidunderligt lysindfald. I den yderst anvendelige kælderetage, hvor der er behagelig gulvvarme overalt, venter tre gode disponible rum, som er oplagte til gæster, kontor eller hobbyrum, samt et lækkert, moderne badeværelse fra 2022.Fra stuen er der direkte udgang til en solrig bagterrasse/-have, hvor eftermiddagskaffen og de rolige, grønne omgivelser nydes i fulde drag. Foran huset finder er her endnu en skøn terrasse, som fanger morgensolen, hvilket giver dig en unik mulighed for at flytte med lyset og nyde udelivet lige fra morgen til aften.Beliggenheden i Lyngby er i absolut særklasse her i det attraktive område lige ved Bondebyen og Sorgenfri Slotspark. Du får en fuldstændig fredfyldt base, hvorfra der er kort gåafstand til både indkøb, skole og dagtilbud, som alt sammen findes mindre end 850 meter væk. Der er også blot omkring halvanden kilometer til Lyngby Station, ligesom der er kort afstand til de mange forretninger i Lyngby Storcenter. Nærområdet byder således på den perfekte kombination af smuk natur, gode transportmuligheder og et pulserende byliv.


