Beskrivelse
Stor 2V med altan, badeværelse fra 2021 og “Frederiksbergs hyggeligste gård”
Går du op i at have en solrig altan, en rummelig stue og et nyere badeværelse – så er denne Frederiksberg-lejlighed på grænsen til Nørrebro helt sikkert noget for dig. Den er for nylig renoveret og står overordnet set i flot og indbydende stand. Og så får du tilmed adgang til, hvad der i folkemunde kaldes “Frederiksbergs hyggeligste gård” – velkommen til!Vi befinder os på Munkensvej – en rolig, lukket sidegade til Borups Allé. Her har du hele fire supermarkeder inden for gåafstand samt et fint udbud af kaffebarer, takeaways og spisesteder. Du er ligeledes tæt på det spændende, rekreative miljø under Bispeengbuen med loppemarked, diner med udeservering og kulturcenteret Urban 13. Du er ligeledes tæt på Nørrebro, hvor du kan nyde dagen i Nørrebroparken eller gå på opdagelse i det hippe Stefansgadekvarter.Du bliver ejer af en indbydende og rummelig toværelses lejlighed. I 2021 blev badeværelset udvidet og renoveret, og i 2022 blev gulvene slebet, væggene fuldspartlet og malet overalt. Der er desuden specialdesignede gardiner både i stuen og soveværelset samt et stort garderobeskab i soveværelset.Køkkenet har også været under kærlig behandling med nye greb og maling af skabe og skuffer. Det er et godt, stort rum med vindue, god skabsplads og ligeledes godt med arbejdsplads på træbordpladen.Stuen føles særdeles rummelig for en toværelses lejlighed. Her kommer de flotte gulvplanker og stukloftet rigtigt til deres ret, og det er nemt at indrette sig hyggeligt. Det tilstødende soveværelse er også et godt rum, hvor du foruden seng og klædeskab også fint kan indrette en miniarbejdsplads. Det er også her, du finder altanen. Den giver dig et skønt uderum, hvor du kan starte dagen med kaffe, morgensol og et flot kig ud til gården.Endelig får du også et flot badeværelse med separat brus og stilfuld, hexagonale vægklinker og turkisgrønne gulvklinker.Via køkkendøren kommer du nemt ned i den exceptionelt flotte gård. Den er flot anlagt og imponerer med sin frodighed, de hyggelige terrasseområder og ikke mindst den flotte naturlegeplads. Den fungerer som samlingspunkt for den i øvrigt meget velfungerende ejerforening, som tilrettelægger flere arrangementer året igennem. Endelig får du brugsret til et depotrum.Ring og bestil en fremvisning i dag!


