Beskrivelse
Eksklusiv solrig terrasselejlighed på Aarhus Ø
Lejlighed på Aarhus Ø fra 2022 med stor terrasse til ud mod skønt privat gårdrum
I får svært ved at finde en bedre beliggenhed end denne ved populære Bassin 7 med under 50 meter til havnebadet og et stort udvalg af spisesteder og indkøbsmuligheder. I disse omgivelser skal I se en lækker og gennemlyst lejlighed, der fordeler sig med stort opholdsrum, der via en flot spindeltrappe fører dig til den disponible overetage. Walk-in closet finder du for enden af trappen og herudover byder boligen på et stilrent badeværelse med vaskefaciliteter, væghængt toilet og et godt bruseafsnit. Ovenover badeværelset er der indrettet hems, som sikrer gode opbevaringsmuligheder.En stor og solrig terrasse er også en del af pakken.Det lækre, åbne opholdsrum
Lejlighedens leverum, er et stort-køkkenalrum med unikke 4 meter til loftet, flot lysindfald fra de store vinduespartier og charmerende udsigt til haven. Lejligheden er opført i 2022 i solide og kvalitetssikre materialer såsom egetræs lamelplankegulve, Invita-køkken, tegl fra Petersens tegl og flisebelagt terrasse som er indrammet af store plantebede. Overalt i lejligheden er der kredset for kvalitet og detaljer. Det æstetiske egetræskøkken har masser af opbevaringsplads, en massiv stålbordplade og vitrineskab. Fælles for hele rummet er det flotte lysindfald og den fantastiske rækkehusfornemmelse med det grønne udeareal.Solrig terrasse
To dørpartier i opholdsrummet giver jer uhindret adgang til terrassen, som takket være overdækning og afskærmning har en høj brugsværdi. Solforholdene er også gode med stråler fra formiddag og frem til først på aftenen. I kan sidde tilbagelænet på terrassen og nyde et roligt og frodigt gårdrum.Giv hverdagen de bedste betingelser på Aarhus Ø
Der er masser af liv her på Aarhus Ø, men jeres bopæl er alligevel rolig og støjfri. Arkitekterne fra SLETH har hentet inspiration fra Brokvarterets og Latinerkvarterets klassiske karreer og skabt et unikt boligmiljø. Centralt i ejendommen ligger et privat, grønt gårdmiljø med orangeri og udekøkken, som danner rammen for et stærkt nabofællesskab. Ejendommens fælleslejlighed fungerer som en intim forlængelse af dagligstuen, hvor beboerne samles til forskellige sociale arrangementer. Her kan man nyde specialøl fra et fadølsanlæg, der løbende udskiftes, deltage i fællesarrangementer, spil og meget mere, hvilket skaber en levende og dynamisk atmosfære for naboerne.Har I brug for en ekstra opredningsmulighed til overnattende gæster, så benyt ejerforenings fælleslejlighed, hvor et gæsteværelse kan lejes for et mindre beløb. Til lejligheden hører sig et godt depotrum i kælderen, og hernede er der ligeledes mulighed for leje af p-plads.


