Beskrivelse
Stor ejendom med gode udhusbygninger, som giver jer et væld af muligheder. Selve huset er løbende moderniseret og har i 2006 gennemgået en større modernisering, hvor samtlige kvadratmeter er blevet rørt således at I overtager et indflytningsklart hjem til den pladskrævende familie. I stueplan finder I entré med adgang til husets ene badeværelse. Køkkenet er med gode opbevaringsmuligheder og let adgang til stuen, som er med brændeovn. Etagen fuldendes af et kontor. Første salen er med et stort repos, soveværelse med walk-in, to gode værelser samt et badeværelse.Kælderplan tilgåes udefra og er indrettet med flere disp. rum samt klargjort til et badeværelse. Udvendigt får I ligeledes gode forhold til at boltre jer som familie, da der i udhusbygninger finder både garage og værksted med flere anvendelsesmuligheder. Haven er vedligeholdelsesnemt anlagt med et stort græsareal med træer og buske. Fra huset har I blot tre kilometer ind til Aalestrup, hvor I finder flere gode indkøbsmuligheder og butikker samt skole, idrætscenter og friluftsbad. I kommer ubesværet med offentlig transport med 250 meter til nærmeste busstoppested, og tager I bilen kan I være i Aalborg eller Viborg på små 40 minutter. Velkommen til denne skønne ejendom på Grandgaardsvej 8!…