Beskrivelse
Med stor 12 m2 altan samt 2x depotrum i hver side af altanen – Boligen er tomLejlighedenLad boligjagten tage dig med til 8-tallet, hvor vi står klar med nøglerne til en lækker toværelses lejlighed, der ligger i rammerne af det ikoniske byggeri fra 2010. Lejligheden står tom, og den er lige til at flytte ind i. Du overtager 60 velindrettede kvadratmeter, og de vigtigste rum, som tæller soveværelset og det åbne opholdsrum, orienterer sig mod vest, hvor lyset strømmer ind gennem store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft. På soveværelset er der indbygget skabsplads til garderoben, og i opholdsrummet ligger køkkenet i åben forbindelse til stuen, så her er der fokus på samværet. Til slut kommer et pænt badeværelse med både væghængt toilet, vaskefaciliteter og separat brus.Ejendommen8-tallet er et ægte pionerarbejde indenfor moderne arkitektur. Det karakteristiske byggeri er tegnet af BIG, der har vredet den klassiske københavnerkarré til et 8-tal for at skabe lejligheder med det optimale lysindfald. Her bliver du ikke blot den lykkelige ejer af en flot lejlighed, du får også et fantastisk uderum, for i forlængelse af lejligheden ligger en 12 kvadratmeter stor og vestvendt altan, der vil føles som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret. Her får du god plads til at indrette en skøn oase, hvor du fremover kan nyde eftermiddags- og aftensolen, når du vender hjem fra arbejde. OmrådetMed adresse i 8-tallet har du hjemme mellem kanalerne og ikke mindst Kalvebod Fælled, der vil fungere som din store, grønne baghave til lange gå- og løbeture i det fri. I ejendommen er der daginstitution, og der er få hundrede meter til nærmeste indkøbsmulighed, mens du lige om hjørnet møder din lokale kaffebar. Ørestad har på få år forvandlet sig til et levende område med masser af aktivitet, og så har du samtidig nem adgang til det inderste København, for metroen kører kun 350 meter fra din gadedør – og herfra er der også kun et enkelt stop til shopping i Field’s.Kontakt os for en fremvisning!


