Beskrivelse
Charmerende 3-værelses med stor altan og perfekt planløsning
LEJLIGHEDEN: Velkommen til denne lyse og velindrettede 3-værelses lejlighed, hvor en gennemtænkt planløsning skaber de perfekte rammer for både par, den lille børnefamilie eller som delelejlighed.Fra entréen er der en praktisk fordeling til både stue og soveværelse, hvilket giver en funktionel og fleksibel indretning. Lejligheden byder desuden på et rummeligt og lyst køkken med god plads til madlavning og hyggelige stunder samt et pænt badeværelse med separat brusekabine.Boligen fremstår i flot og velholdt stand, så du kan flytte direkte ind. Som prikken over i’et får du en skøn altan med optimale solforhold – det perfekte sted at nyde dagens første kop kaffe eller slappe af i aftensolen.Drømmer du om en bolig, der kombinerer en moderne og funktionel planløsning med klassisk charme, er denne lejlighed bestemt et besøg værd.EJENDOMMEN: Flot og karakterfuld ejendom i røde mursten. Ejendommen er fra 1930 og drives af sund ejerforening der over de sidste par år har fået nyt tag i 2006, nye vinduer i 2015, samt faldstammer og brugsvandrør i 2009. Der er adgang til skønt aflukket og prisbelønnet gårdmiljø med hyggekroge med grillplads, græsarealer og hængekøjer. Lejligheden har ligeledes brugsret til depotrum (loftrum lige over lejligheden) og fællesvaskeri.OMRÅDET: Et spændende og attraktivt område i rivende udvikling! Du er blot få minutter fra indkøb og Nørrebro station, som også har fået metro, ligesom Nørrebroparken og Den Røde Plads blot er en kort gåtur væk. I forlængelse heraf byder Stefansgadekvarteret på et væld af caféer, spisested og specialforretninger.


