Beskrivelse
Moderniseret etplansvilla med stilrene materialevalg
På en lukket stikvej i Tved finder I denne etplansvilla, hvor ro, kvalitet og moderne komfort går hånd i hånd. Renoveringen er udført med omhu, og resultatet er et hjem, hvor lyset strømmer ind, materialerne spiller smukt sammen, og den røde tråd mærkes fra det øjeblik, I træder indenfor. Udenfor fuldendes indtrykket af nyere terrasser, flot fliseindkørsel, carport og et isoleret værksted i samme høje standard, samtidig bor I fredeligt med kort afstand til hverdagens nødvendigheder.


