Beskrivelse
Stor familievilla med fantastisk udsigt over Limfjorden
På en rolig og lukket vej i attraktive Bremdal finder I denne rummelige villa, hvor den spektakulære udsigt over Limfjorden og Venø danner en enestående ramme om hverdagen. Boligen rummer hele 274 etagemeter fordelt på to velindrettede plan og kombinerer lyse opholdsrum, god plads og en beliggenhed, som sjældent bliver udbudt.Husets opholdsafdeling ligger på øverste plan, hvor den store vinkelstue imponerer med et fantastisk lysindfald fra de brede vinduespartier og en betagende udsigt over fjorden. Pejsen skaber en hyggelig atmosfære, mens der er god plads til både spiseafdeling og sofamiljø. Køkkenet blev moderniseret i 2019/2020 med et stilrent Kvik-køkken, og både herfra og fra stuen er der direkte udgang til terrassen, hvor udsigten kan nydes dagen igennem.På øverste plan finder I desuden tre gode værelser og et badeværelse. Underetagen er udført i boligstandard og udvider boligen med endnu et badeværelse, bryggers, walk-in closet, fire disponible rum samt et stort multirum, som giver mange anvendelsesmuligheder til eksempelvis teenageafdeling, hjemmekontor, hobby eller træning.Udendørs fortsætter oplevelsen med flere terrassemiljøer omkring huset, hvor solen kan følges fra morgen til aften. Den opvoksede beplantning skaber privatliv, mens udsigten over Limfjorden danner en helt særlig kulisse. Derudover får I en garage med gode opbevaringsmuligheder samt en charmerende pavillon, hvor udsigten og de rolige omgivelser kan nydes i læ det meste af året.Beliggenheden er noget ganske særligt. Her bor I få skridt fra stranden og fjorden, tæt på Bremdal Skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og hverdagens øvrige faciliteter. Samtidig er der kort afstand til Struer centrum med indkøb, caféer og butikker. En sjældent udbudt villa, hvor udsigt, beliggenhed og rummelighed går op i en højere enhed.


