Beskrivelse
Stemningsfuld ejendom på landet med kig til åbne marker
Nogle boliger gør meget væsen af sig. Andre falder man hurtigt og naturligt til i. Findalsvej 29 hører til den sidste kategori. Den røde facade og de hvide sprossevinduer giver huset et klassisk udtryk, og indenfor mødes I af lyse rum og en indretning, der hænger godt sammen.Den rummelige entré fordeler naturligt til tre værelser og badeværelset, mens opholdsrummene ligger på hver sin side af den rummelige entré. Stuen giver god plads til sofahjørnet og de rolige aftener, mens køkken-alrummet bliver det sted, hvor dagen ofte begynder og slutter. Brændeovnen tilfører ekstra hygge, når temperaturen falder, og om sommeren står terrassedøren ofte åben ud til den overdækkede terrasse mod syd.Herfra breder haven sig ud med græsplæne, drivhus og udsigt over markerne, som skifter farve og udtryk med årstiderne. Det er let at forestille sig både lange sommeraftener og børn, der har masser af plads at boltre sig på. Samtidig er afstanden til Odder så kort, at indkøb, skole, fritidsaktiviteter og toget mod Aarhus hurtigt er inden for rækkevidde. Her får I ganske enkelt en bolig, hvor I kan nyde roen omkring jer, uden at I skal give afkald på hverdagens almindelig behov og gøremål i byen. Det er en kombination, man sjældent bliver træt af.Velkommen til Findalsvej 29!


