Beskrivelse
Drømmer I om en rummelig villa centralt beliggende i Vamdrup? Så skal I kigge nærmere på Parcelvej 23, som med en beliggenhed nær alle hverdagens bekvemmeligheder så som Vamdrup Skole, pasningstilbud samt indkøbsmuligheder og ikke mindst Vamdrup Kino indenfor gåafstand opfylder dette. I kommer til at bo centralt på en vej med imødekommende naboer, hvor man hilser på hinanden. Naturen er mindre end 500 meter fra bopælen, hvor Margrethelund skoven ligger. Det er et hyggeligt sted med plads til både hunde, børn og voksne.Villaen i to plan byder velkommen ved indkørsel til garage med et stort værksted. Fra entréen med trappeløb til første sal træder I direkte ind i det originale køkken med spiseplads, som trænger til en opdatering. Her kan I vælge at gå all-in og opføre et helt nyt køkken og måske endda åbne op ind til stuen, så I får et stort køkken/alrum. Rammerne er der, ligesom mulighederne er der. Eller I kan vælge at skifte fronterne og tilføje en ny bordplade, hvilket vil give et helt andet udtryk. Stuen er stor og østvendt med plads til spisebord og et dejligt sofaarrangement. Fra køkkenet har I adgang til et stort praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og hvor I får adgang til et soveværelse med faste skabe. Stueplan byder derudover på et badeværelse med bruseniche. Førstesalen når I fra trappen i entréen og byder velkommen på en rummelig repos, som nemt kan indrettes med sovesofa og eventuelt et skrivebord, hvor børnene kan sidde og lave lektier, spille og bare have en skøn hyggekrog når vennerne kommer med hjem. Derudover er der to gode værelser. Haven er stor og består primært af en græsplæne med lidt træer og buske samt en terrasse, så også her har I mange muligheder for at sætte jeres eget præg på denne. Måske drømmer I om et drivhus eller egen lille køkkenhave? I kan også glæde jer til den store, fliseterrasse ved garagen samt den overdækkede terrasse med indgang til bryggerset….