Beskrivelse
Smagsfuldt totalrenoveret sommerhus med god plads!
Velkommen til Brombærvej 39 – et smagfuldt totalrenoveret sommerhus, hvor moderne komfort, eksklusive materialevalg og klassisk sommerhusstemning er forenet i en bolig, der fremstår særdeles velholdt og helt indflytningsklar.Her overtager du ikke blot et sommerhus – men et fristed, hvor den omfattende renovering betyder, at alt fremstår lyst, indbydende og klar til mange års ferieoplevelser. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og skaber en naturlig sammenhæng mellem boligen og den grønne have.Husets hjerte er det flotte nye køkken, som ligger i åben forbindelse med den rummelige opholdsstue. Her skaber de to brændeovne den klassiske sommerhusstemning, mens varmepumpen sikrer en behagelig temperatur året rundt. Planløsningen er funktionel med gode værelser, badeværelse samt et praktisk bryggers.Fra opholdsrummene er der direkte adgang til flere dejlige terrasser, som giver optimale muligheder for at nyde solen hele dagen. Den overdækkede terrasse fungerer som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret og gør det muligt at sidde ude, selv når duggen falder eller en sommerbyge passerer.På den 2.000 m² store naturgrund ligger desuden et 12 m² anneks, som er ideelt til overnattende gæster eller familiens unge. Den ugenerede grund er omkranset af træer og beplantning, som skaber en fredelig og privat atmosfære.Et gennemført totalrenoveret sommerhus, hvor der er tænkt på detaljerne, og hvor både inde- og udelivet er indrettet til afslapning, kvalitetstid og gode ferieoplevelser. Her kan du overtage nøglerne og nyde sommerhuslivet fra første dag


