Beskrivelse
Unik bolig i tre plan med altan, fantastisk lysindfald og udsigt over byens tage
Øverst i ejendommen på Drejøgade 35, 5. 45. venter en bolig, der skiller sig ud fra den klassiske lejlighed. Her fordeler hjemmet sig over tre plan, hvor et fantastisk lysindfald, en spændende arkitektur og udsigt over Østerbro, Øresund og helt til Sverige skaber nogle ganske særlige rammer. De forskellige niveauer giver samtidig en naturlig opdeling og en skøn følelse af både plads og privatliv.På nederste plan mødes I af et rummeligt badeværelse og det lyse køkken-alrum, hvor der er god plads til både madlavning, spisebord og hyggelige stunder med venner og familie. De store vinduespartier lukker dagslyset ind og kan åbnes op mod altanen, hvor morgensolen kan nydes. Senere på dagen finder I solen på svalegangen, som giver endnu en mulighed for at rykke udelivet med ind i hverdagen.På næste niveau venter den rummelige stue, hvor udsigten for alvor bliver en del af oplevelsen. Her breder Østerbros tage sig ud foran jer med kig videre mod Øresund og Sverige, og fra de store vinduer kan solopgangen opleves over kvarteret. Stuen har god plads til en komfortabel opholdsafdeling og ligger naturligt adskilt fra køkken-alrummet.Øverst finder I soveafdelingen, der ligger privat og tilbagetrukket fra boligens øvrige opholdsrum med plads til både dobbeltseng og garderobeløsning.Netop fordelingen over tre plan giver hjemmet en særlig rumfornemmelse med separate zoner til madlavning, ophold og søvn.Der er desuden mulighed for parkeringsplads i ejendommens kælder.Området omkring Drejøgade er samtidig i gang med en trafikal fredeliggørelse som en del af udviklingen af Klimakvarteret. Her begrænses den gennemkørende trafik, mens gaderne begrønnes og indrettes med fokus på et grønnere, tryggere og mere roligt nærmiljø.Alt i alt en helt særlig bolig med tre niveauer, masser af dagslys, morgen- og eftermiddagssol, altan og svalegang samt en flot udsigt over Østerbro, Øresund og Sverige.


