Beskrivelse
Tæt på indkøb, restauranter og metro st.Lejligheden
Er I på udkig efter et hjem med rene linjer, fuld komfort og minimal vedligeholdelse? Så findes svaret i det attraktive kvarter Strandlodden, hvor vi står klar med nøglerne til en moderne treværelses lejlighed. Her skal I se nærmere på 89 kvadratmeter med en optimal planløsning, der får kvadratmeterne til at føles som flere. Turen starter i en pæn entré, der glider naturligt over i et stilrent køkken med videre afsæt til stuen – og hjemmet får således et åbent leverum, hvor samtalen kan flyde frit mellem madlavning og spisebord. Dertil kommer to gode værelser og et pænt badeværelse, der er indrettet med bruseniche og vaskefaciliteter.EjendommenI flytter ind i et flot byggeri fra 2021, så her skal I ikke bekymre jer om diverse vedligeholdelsesprojekter, men I kan derimod slappe af og nyde tilværelsen – hvilket I oplagt kan gøre på jeres to lækre altaner. I forlængelse af det ene værelse finder I en fin altan med udsigt til legepladsen, og i forlængelse af stuen ligger en stor, sydvendt altan, hvor I kan nyde solen med udsigt til kvarteret omkring jer. Hverdagen forsødes naturligvis også af en elevator, der bringer jer direkte mod 1. sal, når I vender hjem med tunge indkøb eller et barn på armen.OmrådetStrandlodden er på få år blevet et utrolig attraktivt sted at bo. Kvarteret byder på hyggelige byrum og flere lukkede veje uden trafik, og de moderne lejligheder tiltrækker såvel de unge par som seniorerne og byens børnefamilier. Her er I omgivet af alt fra fitness, indkøb og daginstitutioner til kaffebarer, takeaway og lækre spisesteder, og så bor I midt mellem hyggelige Amagerbro og Amager Strandpark, så I placerer jer i smørhullet mellem by og vand – hvor livet leves allerbedst. Som endnu et plus er der kun 500 meter til metroen ved Øresund Station.Kontakt os for en fremvisning!


