Beskrivelse
Familievilla i Dybbøl med skøn beliggenhed ved grønt område
På Gottorpvej 16 venter en flot moderniseret villa til salg i rolige omgivelser for enden af et lukket vænge ud til grønt område. De 194 m² fordeler sig på to etager, der er gennemtænkt indrettet til familieliv med stilrene løsninger og praktiske detaljer, så I kan flytte direkte ind. Stueplan rummer entré med bryggersfunktion, badeværelse samt et værelse, mens køkkenalrum og stue ligger i åben forbindelse med udgang til sydvendt terrasse og udsigt til de grønne omgivelser. På første sal får I fire værelser omkring en stor repos og endnu et badeværelse. Grunden på 767 m² omkranser villaen med græs og beplantning. I bor i attraktive Dybbøl med skole, daginstitutioner, indkøb, gode stiforbindelser, nærhed til Sønderborg, naturen ved Dybbøl Banke og nem adgang til motorvej.


