Beskrivelse
LejlighedenDet er en skøn fireværelses lejlighed, der nu står til salg på Amagerbrogade. Her skal I nemlig se nærmere på et hjem, der forener klassisk charme med moderne opdateringer, så I får det bedste af begge verdener. Alt fremstår velholdt, og køkken og bad er moderniseret, mens originale gerigter, plankegulve, fyldningsdøre og stuklofter tilfører hjemmet en masse sjæl og charme. Derudover er det en veldisponeret planløsning, der fordeler de 93 m2 på bl.a. en stor stue samt tre værelser, hvor den indbyggede skabsplads er opført i samme stil på samtlige værelser. Dertil kommer et pænt badeværelse med både badekar og udluftningsvindue, og til slut får I et dejligt køkken med plads til en hyggelig spisekrog – og i køkkenet kan I nyde både morgensolen og udsigten over et stort, grønt fællesareal.EjendommenEjendommen er fra 1938, og den præsenterer sig på klassisk manér med en enkel rødstensfacade samt brede vinduespartier, der lader lyset strømme ind i lejlighederne. Her får I hjemme på 2. sal, hvilket giver jer den bedste placering, for lejligheden ligger med fin afstand til gadebilledet, så I kommer til at bo i ugenerede rammer, mens I samtidig flytter ind på en god etage uden skråvægge. Med i købet hører desuden en vestvendt altan, hvor I kan nyde en aftenstund i solen, og på modsatte side venter det åbne fællesareal med grønne omgivelser og plads til leg.OmrådetLejligheden vil tiltrække børnefamilien såvel som soloforældren, det unge par eller de studerende venner, der vil dele adresse – og netop adressen sætter prikken over i’et på et dejligt hjem. I nærområdet er der flere skoler og daginstitutioner, og indenfor få hundrede meter byder Amagerbrogade på et stort udvalg af indkøbsmuligheder. Her kan I også fange 5C, når I skal mod det indre København, og ellers kan I slentre mod en kaffe på Ingolfs Kaffebar, eller I kan sætte kurs mod Fælleden såvel som Amager Strandpark, når I trænger til en pause fra bylivet.


