Beskrivelse
Velkommen til denne hyggelige og fritliggende villa, der er placeret smukt mellem Årsballe og Østerlars, hvor skønne rammer, god plads og en fredelig beliggenhed går op i en højere enhed. Ejendommen udmærker sig især ved sine fantastiske udearealer og den store garage med lift, som giver de perfekte betingelser for både hobbyliv, værksted og udeliv.Når I træder ind over dørtærsklen, mødes I af en lys og indbydende entré, der byder varmt velkommen. Herfra drages I videre ind i det åbne køkken-alrum. Køkkenet har god arbejdsplads og en central køkken-ø, hvor familien naturligt samles. I forbindelse hermed ligger den hyggelige stue med lysindfald fra flere sider. Stueplanet afrundes af et moderne badeværelse med bruseniche, et depot og et praktisk bryggers. På overetagen finder I tre gode værelser, som alle har faste skabe, samt et rummeligt repos med direkte udgang til altanen.Udelivet har fantastiske vilkår på den skønne, overdækkede terrasse, som forlænger sommeren. Den fritliggende garage med lift er en drøm for hobbymekanikeren, og flere separate skure giver rigelig plads til opbevaring.I bosætter jer i rolige omgivelser tæt på Bornholms smukke natur. Samtidig er I tæt på både skole og indkøb, som nås på under seks kilometer.


