Beskrivelse
Ø-huset med direkte kig til byparkenLejlighedenI første parket til Byparken finder I det arkitekttegnede byggeri Ø-Huset, hvor vi står klar med nøglerne til en lys og moderne stuelejlighed, der ligger med fri udsigt til parkens grønne omgivelser. Det kan være solisten såvel som parret, unge såvel som ældre, der falder for den indflytningsklare toværelses lejlighed, som byder på 67 m2, der er indrettet med lyse materialer og stilrent inventar. Hoveddøren åbner direkte til hjemmets indbydende opholdsrum, hvor stue og køkken ligger ud i ét, og hvor de store vinduer indrammer den grønne udsigt. Derudover er de resterende kvadratmeter godt fordelt på et lækkert badeværelse med vaskefaciliteter samt soveværelset, hvor en dør skaber en flydende overgang til jeres private terrasse.EjendommenØ-Huset er tegnet af den anerkendte tegnestue Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og byggeriet stod færdigt i 2020, så I flytter ind i en nyere ejendom med fuld komfort, og I overtager et hjem med minimal vedligeholdelse. Her bliver I de lykkelige ejere af ikke bare ét, men to skønne uderum. På den sydvendte altan kan I nyde de mange soltimer med udsigt til parken, og mod gården kan I læne jer tilbage på jeres helt egen terrasse, der giver god plads til grillhygge og vennebesøg. I forbindelse med terrassen findes desuden et praktisk skur.OmrådetØrestad er over årene blevet til et attraktivt sted at bo, for bydelen kan noget særligt. Den moderne arkitektur indrammer et levende nabolag med alt, hvad I skal bruge, og I er samtidig omgivet af natur og rekreative omgivelser. Som naboer til Byparken træder I direkte ud til livet mellem boldbaner, petanquebaner, legepladser og grønne stier, og der er heller ikke lang vej til Fælleden, hvor I kan lufte løbeskoene og gå ture i det fri. Derudover folder nabolaget sig ud med både indkødsmuligheder, spisesteder og takeaway til en travl aften, og I kan gå til både Field’s og metroen, som forbinder jer med hjertet af København.


