Beskrivelse
Central beliggenhed tæt på bymidten, skole, indkøb og fjordenPå Kronborgvej 23 får I et velindrettet byhus på 141 m² fordelt på to plan. Boligen fremstår lys og indbydende og har en god planløsning med tre værelser og to badeværelser.I stueplan bydes I velkommen i entréen, hvor en indbygget vinkælder med glasparti i gulvet tilfører en særlig detalje. Herfra er der adgang til et af boligens badeværelser samt det lyse køkken, der er indrettet med god skabs- og bordplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spiseafdelingen, som fortsætter videre ind i stuen. Det giver et godt og sammenhængende opholdsrum med plads til både spisebord og sofaarrangement. Fra køkkenet er der desuden direkte udgang til terrassen og haven. Hele stueplan er indrettet med gulvvarme.På førstesalen finder I tre værelser i gode størrelser samt boligens andet badeværelse. Værelserne kan indrettes som soveværelse, børneværelser eller kontor alt efter behov. Udenfor venter en overskuelig grund på 297 m². Haven er lukket og anlagt med græsplæne, mens den stenbelagte terrasse giver plads til havemøbler og hyggelige stunder udendørs. Hertil kommer et udhus på 14 m² med god mulighed for opbevaring.Ejendommen ligger centralt i Thisted med kort afstand til bymidten, indkøb og hverdagens fornødenheder. Her får I et moderniseret byhus med en god indretning, nemme udearealer og en central beliggenhed.Kontakt home Thisted for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.


