Beskrivelse
Mulighedsrig villa i Balle
På Dalvejen 39 i Balle venter en villa fra 1973 på 184 m², der giver jer et solidt udgangspunkt for at skabe et hjem helt efter egne ønsker. Villaen fremstår i store træk original og rummer derfor et oplagt potentiale for en større renovering – men rammerne er gode, og mulighederne mange. Her får I med andre ord en villa med gode kvadratmeter, en velfungerende grundplan og ikke mindst et spændende potentiale for jer, der drømmer om at skabe noget helt jeres eget.Allerede udefra får I et tydeligt indtryk af villaens klassiske arkitektur fra 1973. Fliseindkørslen leder ned til den integrerede garage i kælderetagen, hvor bilen kan stå godt under tag, mens den sydvendte altan ovenover tilfører facaden både karakter og en ekstra uderumsoplevelse.Boligen byder blandt andet på et lyst Aubo-køkken fra 2009, to store værelser, en rummelig stue og en separat værelsesafdeling med eget badeværelse med gulvvarme samt gæstetoilet. I kælderetagen får I yderligere 25 m² med garage, disponible rum og endnu et badeværelse.


