Beskrivelse
Charmerende lejlighed med altan lige ved Sankt Hans Torv
Her får du en skøn og stemningsfuld lejlighed med en helt fantastisk beliggenhed lige ved Sankt Hans Torv – midt i et af Nørrebros mest attraktive og levende kvarterer.LEJLIGHED: Lejligheden byder på en stor og lys stue med masser af charme, hvor de flotte plankegulve, stukdetaljer og rosetter giver boligen et klassisk københavnerudtryk. Stuen har rigtig gode indretningsmuligheder med plads til både sofa- og spiseafdeling, og ønsker man en anden planløsning, er der mulighed for at opdele stuen i to separate rum. Køkkenet er lyst og funktionelt indrettet med god bord- og skabsplads, opvaskemaskine og et stort vindue, der giver et dejligt naturligt lys. Soveværelset har ligeledes flotte plankegulve og en god størrelse – og herfra er der direkte adgang til boligens hyggelige altan, hvor der er plads til et lille cafésæt og hyggelige stunder i solen. Badeværelset er indrettet med bruseniche, vindue og vaskesøjle. Beliggenheden er prikken over i’et. Med Sankt Hans Torv lige om hjørnet har du caféer, restauranter, specialbutikker og det pulserende Nørrebroliv inden for få skridt, samtidig med at du får en bolig med masser af karakter og gode muligheder. En virkelig charmerende lejlighed, hvor klassiske detaljer, altan, fleksibel planløsning og en suveræn beliggenhed går hånd i hånd.EJENDOM: Flot og klassisk Nørrebro-ejendom fra 1888. Veldrevet ejerforening der strækker sig fra Nørre Allé 9 samt Ahornsgade 1. Adgang til gårdmiljø med bænke og grillpladser. Lejligheden har brugsret til et loftrum. Der har været altan projekt i 2011.OMRÅDE: Du befinder dig i et særdeles hyggeligt kvarter med skønne omgivelser og kun få min. fra søernes indbydende naturomgivelser, Fælledparkens grønne områder og Assistens Kirkegården. Nærmiljøet byder på mange hyggelige caféer og spisesteder, indbydende specialbutikker på Elmegade og Ravnsborggade, empire Bio og ikke mindst Nørrebrogades pulserende handelsstrøg. Beliggenheden bliver ikke bedre!


