Beskrivelse
Flot renoveret villa på 126 etagemeter
På Kyradservej 17A får I en flot og gennemrenoveret bolig, hvor stort set alt blev taget under kærlig behandling i 2023. Her er der kræset for både de synlige detaljer og de løsninger, man ikke umiddelbart ser, og resultatet er et moderne og indflytningsklart hjem med 63 m² bolig samt en særdeles anvendelig kælder på yderligere 63 m² – i alt 126 etagemeter fordelt på to flotte plan.Renoveringen har været omfattende og omfatter blandt andet nyt el, nye vægge, isolering, gulve og lofter, mens kælderen er gravet ud, drænet og gennemrenoveret. Der er desuden etableret gulvvarme i hele huset på begge plan, så komforten er helt i top.I stueplan mødes I af en dejlig åben og indbydende indretning, hvor køkken/alrum og stue smelter naturligt sammen og skaber ét stort, sammenhængende opholdsrum. Her er god plads til både hverdagen, middage med venner og hyggelige aftener med familien. Det lækre køkken er udført i flotte materialer og understreger boligens moderne og stilrene udtryk. På stueplan findes desuden et praktisk gæstetoilet.Kælderen fremstår som en naturlig forlængelse af boligen og giver masser af ekstra plads og anvendelsesmuligheder. Her får I to gode disponible rum samt et stort og lækkert badeværelse. Med gulvvarme i hele kælderplanet og den omfattende renovering er der skabt nogle særdeles brugbare ekstra kvadratmeter.Udenfor venter en stor, men samtidig nem og overskuelig have med god plads til både leg og afslapning. Den store, nyanlagte fliseterrasse giver masser af plads til havemøbler, grill og hyggelige sommerdage og skaber et skønt uderum i direkte forbindelse med huset. Til ejendommen hører desuden garage.Beliggenheden er både central og praktisk. Her bor I med kort afstand til Horsens midtby og hverdagens mange tilbud, samtidig med at både Bygholm Park og FÆNGSLET ligger tæt på. Motorvejen nås ligeledes hurtigt, hvilket gør beliggenheden særdeles attraktiv for pendleren.Kyradservej 17A er kort sagt et oplagt valg for jer, der ønsker en gennemrenoveret og indflytningsklar bolig, hvor de store projekter allerede er klaret, og hvor de mange ekstra kvadratmeter i kælderen giver huset langt mere plads og anvendelighed, end boligarealet umiddelbart afslører.


