Beskrivelse
Udsigtsvilla med stor terrasse mod syd
På Fjordbakken 6 er det svært ikke at falde for udsigten. Villaen ligger højt i Rebæk, og fra den store, sydvendte terrasse åbner byen sig foran jer med trækroner, tage og et glimt af Kolding Fjord for enden af terrassen. Huset er fra 1968 og har stadig mange af de detaljer, der giver det personlighed og en helt særlig atmosfære. Her får I 209 etagemeter fordelt på stueplan og underetage, det byder blandt andet på 5 gode værelser, store opholdshum og naturligvis den dejlige udsigt.


