Beskrivelse
Velkommen på Østerbro 15 i Hjørring midtby.Flot moderniseret byhus med et skønt havemiljø og ugeneret gårdhave. Ved ankomst til huset er der god plads til parkering af 2 biler og evt. mulighed for etablering af carport.Det er den gamle hyggelige stil, der kendetegner huset udvendigt og indvendigt, som i stueplan er indrettet med entré med opgang til førstesalen, badeværelse med bruseniche, soveværelse med skabsvæg, flot lyst køkken med god spiseplads og udgang til gårdhaven, dobbeltdør til spisestuen delvist åbent til opholdsstuen. Der er endvidere forgang med indgang fra vejen. En rigtig god højtloftet førstesal med endnu et badeværelse med bruseniche, stue/værelse tidligere med mindre køkken nu med vaskemaskine og tørretumbler, endnu et værelse samt et stort værelse, som evt. kan opdeles til 2 værelser. Hyggelig og ugenert gårdhave med sol hele dagen, og derudover en dejlig have med flere frugttræer og flere hyggelige kroge. I bunden af haven er der et 39 kvm. stort anneks/havehus, på støbt fundament nærmest et mindre sommerhus, med indlagt el og vand, og rigtig mange anvendelsesmuligheder. Herudover også et godt nyere udhus på støbt fundament.Kontakt Poul K. Kjeldsen for at høre yderligere om dette flotte og virkelig velholdte byhus.


