Beskrivelse
Flot lejlighed med sydvendt altan og udsigt til ØresundLejlighedenMed nøglerne til denne lyse og veldisponerede lejlighed får I ikke bare et hjem, der oser af komfort og funktionalitet, men også en adresse, der er blandt de mest attraktive i København – og det er parret i alle aldre såvel som den lille familie, der kan se frem til en skøn tilværelse her.Men lad os starte med boligen, for vi skal omkring hele 97 kvm fordelt over tre værelser, et badeværelse og et køkken-alrum. I bydes velkommen af lyse gulve, der elegant leder jer ind i alrummet, hvor et tidløstog veludstyret L-formet køkken opdeler rummet i hyggelige sektioner. To gode værelser med indbyggede skabe ligger side om side, mens det sidste værelse ligger i modsatte ende af alrummet. Det centralt placerede badeværelse med separat brus og vaskesøjle runder boligen af på fineste vis.EjendommenDen åbne planløsning, det strømlinede udtryk og den høje komfort har måske allerede afsløret, at I bosætter jer i en moderne ejendom. Den har stået her siden 2013 og fremstår velholdt i lyse mursten medfrithængende altaner, og så kommer den med elevator, så turen op til tredje sal bliver ganske overskuelig. Heroppe kan I glæde jer over det gode lysindfald og den behagelige afstand til gaden, når I nyder udelivet på altanerne – fang dagens første solstråler med morgenkaffen i hånden på altanen i øst og afslut dagen i varme farver med kig til Øresund på altanen mod sydvest.OmrådetI læste rigtigt; her får I hjemme få hundrede meter fra Øresund, hvor Amager Strandpark inviterer tilgåture, aktiviteter for både store og små og ikke mindst en forfriskende dukkert i det blå. I samme næreafstand finder I spisesteder, indkøb, fitness, skole og daginstitution, ligesom Øresund St. ligger lige rundtom hjørnet. Herfra bringer metroen jer til Indre By på under ti min. med stop på charmerende Amagerbro,når bylivet, arbejdet eller studiet kalder.


