Beskrivelse
2 altaner. Lys. Eftertragtet beliggenhed. Hjørnelejlighed.
Velkommen til Frimestervej 3, 1. tv. i det centrale Nordvest! En skøn 2-værelses lejlighed på første etage med masser af lys. Egner sig perfekt som delevenlig, til par eller enkeltpersoner.LEJLIGHED: Når du kommer ind ad døren, træder du ind i en fordelingsentré med plads til overtøj og sko. Herfra har du adgang til stue, badeværelse, køkken og soveværelse. I stuen er der plads til sofaområde og spiseareal. Her har du også adgang til lejlighedens ene altan, som er sydvendt og solrig. Soveværelset er ligeledes en god størrelse og kan rumme en fritstående seng, stort klædeskab og eventuelt skrivebord. Her finder man også en altan der er sydvestvendt og ligeledes solrig. Badeværelset er flisebelagt og indrettet med separat bruseniche samt toilet og håndvask. Køkkenet er et lyst og funktionelt elementkøkken med hvide fronter og lyse bordplader. Her er både over- og underskabe, som giver gode opbevaringsmuligheder. Køkkenet er udstyret med gaskomfur, ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine samt vask.EJENDOM: Ejerforeningen består af Frimestervej 3-5 og Teglbrændervej 2-4. Det er en veldrevet ejerforening med styr på vedligeholdelsesplanen. Man har fået lavet facade og vinduer i nyere tid. Til lejligheden har man brugsret til vaskeri, tørrerum, vicevært, grønt gårdmiljø og p-pladser i passagen. Det er tilladt at udleje samt holde husdyr.OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i et attraktivt og eftertragtet kvarter, hvor byliv, gode transportmuligheder og grønne områder går hånd i hånd. Her er man tæt på et livligt bymiljø med et godt udvalg af caféer, restauranter, barer og butikker, samtidig med at man har grønne områder som Bispebjerg Kirkegård, Utterslev Mose og Lersøparken lige i nærheden. Beliggenheden er samtidig ideel for den, der ønsker nem adgang til resten af København. Nørrebro St. ligger tæt på og giver adgang til både bus, tog og metro, mens en kort cykeltur bringer dig til City og flere af byens uddannelsesinstitutioner. De daglige indkøb kan klares i de nærliggende dagligvarebutikker eller på det aktive handelsstrøg omkring Nørrebro St. og Nørrebro Bycenter. I området finder man desuden et godt og varieret udvalg af caféer, restauranter og barer – hvad enten man er til lokalbrygget øl, lækre cocktails eller det gode gamle værtshus. Her får man med andre ord en eftertragtet beliggenhed med masser af liv lige uden for døren, samtidig med at byens grønne oaser aldrig er langt væk.


